KATRINEDALS SKOLEN
Katrinedals skole er en fin bevaringsværdig aula- skole, der nu bliver mødt med nutidens udfordringer. Skolen udvides og møder fremtidens læringsmiljøer, samtidig med at Brønshøj Sportshal renoveres og ombygges til en moderne sportshal der både faciliterer skolen og lokalmiljøet.
Katrinedals Skole er et bæredygtigt foregangsprojekt, hvor verdens første Cradle 2 Cradle certificerede cementfri kalkmørtel fra Kalk binder det hele sammen, ligesom man genanvender tegl fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet til de nye bygninger.
De nye bygninger får en teglfacade, der sikrer, at nybyggeriet tilpasser sig de eksisterende bygninger. Københavns Kommune er den første bygherre, der anvender Kalks mørtel i et byggeprojekt.
Genbrugsteglet svarer til en besparelse på CO2-kontoen på 70 ton.
”Vi laver en social bæredygtig skole, der er er fremtidssikret i forhold til at opfylde de læringsmæssige og sociale krav, som folkeskoleområdet skal imødekomme i de kommende år. Derudover har vi fokuseret på at skabe en robust skole, der holder til at blive brugt som skole. Jeg er samtidig stolt over, at vi på dette projekt indarbejder en lang række bæredygtighedsinitiativer som blandt andet verdens første C2C mørtel og genbrugstegl”.
Lars Lindeberg, indehaver JJW arkitekter
FAKTA
Projekt: Kapacitets udvidelse og helheds renovering af Katrinedals Skole
Sted – Vanløse Alle 44, 2720 Vanløse
Bygherre: Københavns Kommune
Periode: 2013- 2017
Areal: Nybyggeri ca. 3.500 m² / renovering 6.000 m²
Totalrådgiver/Arkitekt: JJW Arkitekter A/S Entrepriseform –
Hovedentreprise Entreprisesum – 103,5 mio. kr
Entreprenør: Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S
Ingeniør: Rambøll
Landskab: BOGL / PK3 Landskab